Om Digital Superkarma

Digital Superkarma er udviklet af foreningen YouGlobe med støtte fra Undervisningsministeriets udlodningsmidler. Materialet er udarbejdet med mobbe- og trivselsfaglig bistand fra mobbeforsker Stine Kaplan Jørgensen og didaktisk bistand fra udskolingslærer Rikke Christine Stobbe.

YouGlobe er en forening, der via dialogmøder og undervisningsmateriale, arbejder for at klæde børn og unge på til at tage aktiv stilling til deres nære omgivelser og samfundet som helhed – og give dem lyst og mod til at påvirke omgivelserne, når de synes, at noget skal laves om.